Venstre i Region Hovedstaden

Over and out ‼️😉

Her til aften sidste møde i regionsrådet i Hovedstaden! Stor tak til Lars Gaardhøj og de øvrige kolleger samt administrationen for godt samarbejde og samvær igennem mere end 9 år! Selvfølgelig lidt vemodigt, men også grundigt afklaret! Har lovet dem alle, at vi helt sikkert støder på hinanden i mit nye virke 😉

Farvel til livet som folkevalgt – goddag til et andet liv med politik‼️

Onsdag den 1. marts starter jeg som Public Affairs Director i kommunikationsbureauet Primetime. Det glæder jeg mig helt vildt meget til. Det betyder også, at et langt liv som folkevalgt politiker nu er slut. Jeg nedlægger på den baggrund mit hverv som medlem af regionsrådet i Hovedstaden samt bestyrelsesmedlem i Dansk Regioner og genopstiller ikke som folketingskandidat for Venstre.

Normalt ville denne type af beslutninger være forbundet med en hel del vemod. Men jeg føler mig afklaret med beslutningen, som jeg har haft god tid til at tænke igennem og vende med min familie siden folketingsvalget. Jeg har haft et spændende liv i politik. Mødt en masse interessante mennesker. Været med til mange betydningsfulde beslutninger og begivenheder. Som borgmester på Københavns Rådhus. Som medlem af regionsrådet i Hovedstaden. Og som folketingsmedlem for Venstre i Tårnbykredsen. Jeg vil nok altid beskæftige mig med politik, men det skal ikke længere være som folkevalgt. Og jeg kan mærke, at jeg nu har lyst til at kaste mig over noget nyt.

Jeg glæder mig således meget til at blive en del af Primetime, der er vokset betragteligt igennem de seneste år, og hvor der er en masse dygtige kollegaer med mange forskellige kompetencer. I mit nye job skal jeg blandt andet beskæftige mig med sundhedsområdet, som jeg holder så meget af. Og jeg ser meget frem til via min erfaring og mit netværk at yde mit bidrag til at bygge bro mellem virksomheder og organisationer på sundhedsområdet og den politiske beslutningsproces. Det er der virkelig brug for! Der er eksempelvis behov for at skabe bedre forhold for mennesker med kroniske lidelser samt løfte kræftområdet, den personlig medicin, arbejdskraftbesparende teknologi, samarbejdet mellem offentlige og private behandlingssteder og meget andet.

En kæmpe tak skal lyde til alle dem, der har bakket mig op igennem årene som folkevalgt politiker. En særlig stor tak skal lyde til Venstre i Dragør og Venstre i Tårnby, som alle årene har bakket loyalt op om mit kandidatur og mit arbejde i Folketinget. Tusind tak. Men også tak til Venstre i København, Venstre i Region Hovedstaden samt alle dem, der i øvrigt og på forskellig vis har støttet mig. Endelig også tak for samarbejdet til medlemmerne af Venstres folketingsgruppe samt medarbejdere i Venstre.

Alt godt til alle dem, jeg har mødt på min vej - og til alle jer andre 🙏😉

Om stress på Christiansborg ‼️

Det er ganske ubærligt at blive ramt af stress – uanset hvem man er. Det gælder også politikere på Christiansborg, som tilmed må lide den tort se deres lidelse blive udstillet og diskuteret i medierne.

Og de relativt mange eksempler på stress-sygemeldinger blandt politikere afstedkommer helt naturligt en debat om, hvorvidt man kan gøre et eller andet strukturelt for at komme problemet til livs.

Jeg beklager. Men jeg tvivler!

Til gengæld kan partierne uden tvivl blive bedre til at coache politikerne. Og politikerne bedre til at være obs på deres egne grænser. Mere om det til sidst.

Når jeg tvivler på, at vi skal foregøgle hinanden, at man får gjort noget ved de strukturelle vilkår omkring det at være politiker, hænger det sammen med, at politik i meget, meget høj grad foregår i en konkurrencekultur. Jeg har oplevet eksempler på politikere, som nærmest dagen efter et valg er begyndt at bekymre sig om, hvorvidt og hvordan de bliver valgt næste gang. I realiteten at bekymre sig om fyring dagen efter ansættelsen.

Der er helt uden tvivl sket en udvikling i politikernes hverdag, herunder ikke mindst mediepresset. Jeg oplevede det personligt i en ret forstærket udgave under Corona-krisen, hvor medierne i sagens natur pressede på for (i min egenskab af sundhedsordfører) at høre mit partis holdning til alt mellem himmel og jord. Og det var nærmest døgnet rundt. Journalister fra News, som skrev 21.30-22.00, om man kunne være på 06.30 næste morgen eller for den sags skyl om en halv times tid. Og man kunne selvfølgelig godt sige nej, men det fik jo blot journalisten til at gå videre til en ordfører fra et andet parti. Og så stod man der med valget mellem dårlig samvittighed over ikke at være på eller at skulle mande sig op til endnu et interview. Og jeg skal understrege, at det piver jeg på ingen måde over. Det er et grundvilkår for politikere. Og jeg tror ikke, man får nedlagt News.

Og det med pressehåndtering er blot et eksempel. Pointen er den, at man kan altid sige ja til endnu et interview eller en paneldebat, skrive endnu et læserbrev, lave endnu et politisk udspil eller opslag på SoMe, læse endnu et bilag o.s.v. Alt sammen for bl.a. og især at stå sig bedre og være mere synlig og interessant i vælgernes øjne … end konkurrenterne. Og man kan udvikle en forfærdelig dårlig samvittighed over alt det, man enten ikke når eller slet og ret ikke har kræfter til.

Og så er der jo partilederne (især), som er i en klasse for sig selv. Her bliver alt det man ikke når så krydret med alskens analyser af, om man er en stjerne eller en kæmpe idiot (sjældent noget midt imellem).

Politik er konkurrence på alle planer. Der er konkurrence mellem partierne om at vinde valgene - og mellem valgene at stå godt i meningsmålingerne. Konkurrence mellem partilederne om at stå sig godt i tillids- og troværdighedsmålinger. Der er konkurrence mellem ordførerne fra de enkelte partier. Konkurrence i folketingsgrupperne om at få de gode ordførerskaber og komme til tops – og blive der. Der er konkurrence mellem kandidaterne i de enkelte partier om at nuppe mandatet i kredsen. Hard core konkurrence … på alle planer.

Konkurrencen er uden tvivl blevet skærpet i den forstand, at vi i dag har langt flere og udvidede arenaer, hvor man kan udkæmpe de store og lidt mindre politisk slag. Medierne har ikke deadline kl. 17, som var tilfældet, da jeg ”begyndte” i politik. Vi har fået SoMe. Og det er altså ikke nok at være på Facebook. Og man skal selvsagt stadig nå udvalgsmøder, baglandsmøder, ordførermøder hos ministeren, interessentmøder og meget andet.

Kan vi gøre noget ved det? Kan man lave en politisk aftale om, at nu må ingen politikere besvare journalisthenvendelser efter kl. 17.00 eller kun lave to opslag på facebook om ugen? Ikke må holder møder efter 19.30? Kan vi hive noget af konkurrencen ud af moderne politik og fjerne noget af risikoen for dårlig samvittighed og stress?

Det er selvfølgelig lidt karikeret. Men jeg tvivler simpelthen på, at det nogensinde bliver til andet end snak. Og jeg kan være bekymret for, at den slags ”lad-os-lave-om-på-strukturerne”-debatter ender i, at man får stirret sig blind på det og ikke får lavet nogle mindre indgribende men måske trods alt virkningsfulde initiativer.

Og jeg tror, at de politiske partier kan blive bedre til at passe på deres politikere. Jeg kan i sagens natur kun udtale mig om, hvad der foregår i Venstre. I modsætning til, hvad jeg oplevede første gang, jeg sad i Folketinget i starten af 10’erne, er der i dag en HR-politik for medarbejderne. Det er godt. Til gengæld er der ingen tilbud til politikerne om, hvordan man håndterer en travl hverdag, undgår dårlig samvittighed og stress samt bliver mere opmærksom på at kende egne grænser. Jeg er i hvert fald aldrig stødt på det. Det kunne måske være værd at overveje at få gjort noget ved. Jeg synes, (hvilket sikkert også er tilfældet på mange andre arbejdspladser) at der er rum for at forbedre coachingen af de folkevalgte til at håndtere en hverdag, som kan risikere at gøre ondt på sjæl og for den sags skyld krop, hvis man ikke passer på. Måske skulle partierne bruge lidt flere kræfter på at spørge ind til og interessere sig for det mentale helbred hos de folkevalgte – selvfølgelig med de etiske grænser, der er forbundet med den slags. Jeg synes med andre ord, der er behov for en systematik omkring, hvordan man håndterer livet som politiker i en konkurrencepræget kultur.

Og endelig kan selvfølgelig man håbe at den megen fokus på stress hos politikere får såvel politikere som alle mulige andre til at sætte flere grænser for sig selv.

Med håbet om fortsat (god) debat om stress – for politikere og alle andre.

Her kan man læse nyt fra Venstre i Region-H og på landsplan

Seneste om politik på landsplan og i regionen.

Nyheder fra Venstre på landsplan

Her kan du læse om Venstres politiske initiativer på landsplan