debat

10. oktober 2017

Denne side er oprettet til fri debat

Indlæg på denne side står for forfatterens egen regning. Hvis du ønsker at debattere indlægget, kan du skrive direkte til forfatteren eller til lk@v-rh.dk.

Kun indlæg, der har relation til forholdene i Region Hovedstaden vil blive publiceret.

Derfor er der brug for sund fornuft og bæredygtige visioner. 

Der er brug for, at Region Hovedstaden skaber løsninger og sikre værdi for det skatteborgerbetalte budget. Regeringen har skabt et grundlag – og fjernet 2% effektiviseringsbidraget.

”Det må ikke blive en sovepude.”

Målet er stadig at benytte ressourcerne optimalt, så der undgås spildtid og den ”værdibaseret styring” skal for alvor vinde indpas i Region Hovedstaden.

Målet er at der bruges mest mulig tid på kerneopgaven, det kommer patienterne til gode. Ved at benytte ressourcerne mere optimalt, kan der frigøres kapacitet til at behandle flere patienter, hvis der er ventelister. Antallet af patienter som behandles i sundhedsvæsenet er stigende, og det kan blandt andet lade sig gøre via en bedre kapacitetsudnyttelse. Administrativt kan der spares penge, som kan omprioriteres til behandlings formål.

Venstre har løftet sundhedsvæsenets budgetter og Venstre i Region Hovedstaden, skal sørge for at det udmønter sig i bedre service til borgerne – husk også at der er en 30 dages garanti, det har man helt glemt i Region Hovedstaden.

Der er brug for en ny kurs og ledelse i Region Hovedstaden.

Venstre, det er det sunde valg, som skrevet af Gert Biilmann - http://gertbiilmann.venstre.dk/


Er 80.000 mennesker vigtigere end grus?

80.000 mennesker er mere værd end grus.Region Hovedstaden forventes i maj måned at træffe afgørelse om placeringen af en grusgrav, for at kunne efterleve regionens råstofplan. Bl.a. overvejes en placering nær Vridsløsemagle. 
Mange vil måske tænke, hvor er det? Og på et kort synes det måske endda ude i ingenting, men i virkeligheden har det en placering, som kan påvirke 80.000 indbyggere i både Albertslund og Høje-Taastrup Kommune. 
Placering af en grusgrav nær Vridsløsemagle vil eksempelvis være indenfor 1,5 km af et større boligområde i Albertslund, og dermed kunne udgøre en reel sundhedsfare for beboerne på grund af blandt andet støv. Samtidig vil en placering nær Vridsløsemagle være direkte ovenpå den grundvandsreserve, som forsyner Høje-Taastrup med rent drikkevand. 
Selvom regionens råstofplan er af stor betydning, så må det aldrig være med så store usikkerheder og risici, som det er tilfældet her. De færreste står naturligvis i kø for at byde en grusgrav velkommen, men man bør heller ikke blot ”eksportere” problemet væk og håbe på det bedste. Blot fordi Albertslund og Taastrup i dag ikke har en lokal repræsentant i Regionsrådet, så må det aldrig blive en motivation til placering af et sådanne projekt, og jeg er overbevist om, at både mine nuværende partifæller og de øvrige regionsrådsmedlemmer vil nå frem til samme konklusion, at placering af en ny grusgrav ved Vridsløsemagle nær Taastrup og Albertslund på ingen måde er en attraktiv løsning for nogen.

Ricki Vejsmose, Glostrup
Kandidat til Regionsvalget i 2017

JEG BOR I ISHØJ

Da jeg for nogle år siden skulle finde en bolig, blev det Ishøj.
- Der kan man da ikke bo, sagde min søn. som bor i Holte.
Jeg fortalte ham, at Ishøj var en af de kommuner i det daværende amt, som havde den største andel af landbrugs-arealer bl.a. en herregård, Benzonsdal, i drift. Landsbyerne Tranegilde, Torslunde og Ishøj Landsby var og er stadig små bysamfund, som fortæller om dansk kultur og natur.
Det er en kommune med de bedste klit og strandarealer ved Køge Bugt Strandpark med en pragtfuld badestrand.
Kulturlivet kan opleves på det store museum for moderne kunst, Arken, som er placeret mellem Ishøj Havn og Jægersøen.

- Min søn, min søn, hvad forlanger du mere?
Og med et sarkastisk smil spurgte jeg ham, om Holte kunne fremvise samme herligheder som Ishøj?
Svaret kom promte.
- Nej, men vi har ikke så mange indvandrere!

Her har vi så forskellen mellem Holte og Ishøj.
Hvis Søllerød kommune, hvor Holte er placeret, i 1970´erne havde åbnet for gæstearbejderne fra andre lande, så havde situationen måske set anderledes ud nu.

Ishøj tog godt imod disse gæstearbejdere, så godt, at flere besluttede at blive. Nu var de ikke længere gæstearbejdere, men indvandrere, som skulle have et sted at bo og noget at leve af.
Udviklingen gik hurtig, og hvor indvandrene ved århundredskiftet udgjorde ca, 15 % af befolkningen med tyrkere og kurdere som den største gruppe, blev spørgsmålet om integration af de nye tilflyttere mere og mere aktuel.

Ishøj kommune forsøgte på forskellig måde, at udarbejde en integrations politik ved bl.a. at bede boligselskaberne om, at de i fremtiden skulle prøve at finde lejligheder til folk af fremmed herkomst i andre kommuner, hvis de ikke boede i kommunen.
Det var et ønske om at undgå ghetto dannelse, at man henstillede til boligselskaberne, at der højst måtte være en familie af fremmed herkomst pr. opgang.

Denne udlejnings praksis blev godkendt af både Ombudsmand, Boligstyrelsen og Tilsynsrådet. 

Men en dom i Østre Landsret (22. jan. 1991) gik stik imod Ishøj kommunes ønske og fastslog:
"Kommunen må ikke nægte nogen bolig, fordi vedkommende er udlænding, fordi "kvoten af udlændinge er opbrugt", eller fordi kommunen vurderer at der ikke kan optages flere udlændinge i den pågældende opgang i bebyggelsen."
Denne afgørelse kunne selvfølgelig kun medføre, at der strømmede endnu flere udlændinge til Ishøj. 
Da samtidig reglerne for familiesammenføring medførte, at indvandrene giftede sig inden for egne rækker i overensstem-melse med loven om familiesammenføring, blev en yderligere indvandring uundgåelig.

Vi ser nu resultatet - som beskrevet i "Den svære fordeling" i Berlingske søndag den 23. april - at Ishøj har langt den største andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og Rudersdal kommune er ikke med på lystavlen.
- Jo, men søn, vi arbejder selvfølgelig med integrations problemer her i kommunen.
Vi kan bare ikke forstå, at det først nu er gået op for Folketinget at en forfejlet lovgivning og manglende regler gør kommunerne magtesløse overfor den stigende indvandring. Men der bor heller ikke folketingsmedlemmer i Ishøj kommune.

Vi kan ikke forstå, at man med et dobbelt statsborgerskab kan stemme på Erdogan I Tyrkiet, når man bor og lever i en vidunder-lig kommune i Danmark. Hvis man vil integreres her og nyde godt af dette land velfærds goder, behøver man vel ikke at have dobbelt statsborgerskab?

Vi kan heller ikke forstå, hvorfor kommunen skal betale til familiemedlemmer, som kommer til landet uden, at der er arbejde til dem.

Mange indvandrere, som gerne vil arbejde, undrer sig over, hvordan de kan modtage en understøttelse, som langt overstiger, hvad de kan få i deres hjemland, uden at få tilbudt et arbejde. Men selvfølgelig, når det ikke kan være andreledes, så er der ikke noget at sige til, at de ringer efter mine fætre og kusiner og bede dem komme til dette land, der flyder med penge uden arbejde. 
Vi kan heller ikke forstå, at man ønsker at rejse tilbage til det land, man kom fra, når man har boet i vores dejlige land og kommune indtil det er muligt at få folkepensionen med til hjemlandet. Hvis det er hensigten hos mange indvandrere, så er det selvfølgelig ikke nødvendig at beskæftige sig med integration i det danske velfærdssamfund.

Vi kan ikke forstå, at det ikke er et krav, at lære dansk for at kunne modtage ydelser fra vores fælles kasse.

Sproget er vigtigt i integrations processen og det kan få alvorlige følger, hvis der opstår misforståelser.

Vi lever med, at 1/3 af befolkningen i Ishøj kommune er indvandrere. Og mange års arbejde med integration har medført, at de fleste følger sig hjemme i kommunen. Men føler de sig hjemme fordi de gerne vil være danskere, eller er det et midler-tidigt ophold, inden de har samlet så meget sammen, så de kan vende tilbage til hjemlandet?

Det vil tiden vise.

Flemming Gylling
Lektor cand.mag. & cand.pæd.
GILDBROTERRASSERNE -  Gildbrovej  55  - 2635 Ishøj
Mobil: 27 20 82 12
E-mail: flemminggylling@gmail.com